Nyhedsbrev nr. 10
Her kommer årets sidste nyhedsbrev med glade julebudskaber.
Husk generalforsamling d. 11. januar kl. 11-12 i klubhuset
Så er det tid til generalforsamling igen, så kom og giv dit besyv med og kom med dine gode idéer. Samme dag er der skumtennis m.m. i Hirtshals Hallen. Vi vil tilrettelægge det sådan, at vi efter generalforsamlingen kan tage vores indendørs sko på, og gå over i hallen og spille med. (I omvendt rækkefølge: vi tager de indendørs sko på ovre i hallen :-) )
Der kommer et detaljeret program senere.
Vintertennis i Stendyssehallen
I har fået info om indendørs tennis her i starten af 2026. Tilmeldingen er åben indtil fredag d. 26. kl. 15.00 Blot at I husker det
Det foregår via vores hjemmeside: tilmelding og priser/Indendørs kontingent senior (over 24 år) kr. 525 og Indendørs kontingent (16-24 år) kr. 375.
Nye jakker til trænerteamet
Med støtte fra Hirtshals Sparekasses Gavefond har vi købt trænerjakker til vores ungetrænere og også de knap så unge trænere. Det blev til 12 nye jakker i alt – superflot at vi har lykkes med så mange frivillige trænere.
Her ses et udpluk af dem



Her ses Tilde og Laura bagfra og forfra. Herefter kommer ”Frederikshavnerne” Oliver, Morten,
Julie og Sebastian.
Bevilling fra DGI
Det er også lykkes os at få tildelt en bevilling på kr. 24.000 fra DGI til ”Nye aktiviteter – nye samarbejder.” Vi planlægger snarest, hvordan pengene skal bruges. Vi vil gerne, at det kommer hele klubben til gode og vi vil også prøve at inddrage de omkringliggende klubber til eksempelvis søndagsstævner, med både børn og voksne. I vil høre nærmere om de spændende aktiviteter i det nye år.

Vi spiller indtil det sne´er
Hvis I ikke lige er obs på det, er banerne stadig fine og kan spilles på. ”Tennis for alle” spiller stadig man. ons. og fredag, men man kan da også overveje lidt fyraftensspil på bane 3 med lys på. Der er også lys på padelbanerne.
Så kom frit frem og på med ”Hirtshals Habitten” Alle er velkomne.
Hvad laver bestyrelsen?
Vi tilrettelægger aktiviteterne for 2026 – se på vores hjemmeside/ info aktivitetsplan 2025. (Den er opdateret for 2026) Vores kasserer færdiggør vores regnskab for 2025 til godkendelse og også budget for 2026 til generalforsamlingen d. 11.jan. Vi fælder træer langs bane 1, så der ikke falder så mange blade ned og der arbejdes også videre med det nye låsesystem. Og så spiller vi naturligvis selv tennis og padel og skumtennis
Tak for et godt og særdeles aktivt 2025
På bestyrelsens vegne Glædelig jul og godt nytår
Susanne